Legeteket er et gratis tilbud til børn i Skive kommune, som har behov for særlig hjælp og støtte i deres udvikling.
Gennem udlån og vejledning er det Legetekets opgave, at hjælpe og støtte forældre til børn med særlige behov, ved hjælp af stimulerende og udviklende legetøj/materialer.
Det kan være børn som har svært ved:
- at lege
- at tale
- at forstå
- at bevæge sig
- at være sammen med andre
Det kan f.eks. dreje sig om råd og vejledning i forhold til:
- et barn der er født for tidlig, som har problemer med at sove
- et barn som har sproglige problemer
- et barn som har en dårlig balance
- et barn som har brug for at få stimuleret sin finmotorik inden han/hun skal i skole
- et barn som har opmærksomhedsproblemer
- et barn som har brug for et ekstra skub i sin udvikling
ALLE kan henvende sig til Legeteket. Det gælder både forældre og diverse fagpersoner. Oftest lånes der legetøj/materialer til hjemmet, men i andre tilfælde lånes der til dagpleje eller børnehave
Målgruppe: Legeteket henvender sig primært til børn i alderen 0-7 år. Ældre børn kan også låne i legeteket, hvis vi har de materialer de efterspørger.
Følg os på Facebook - søg på "Legeteket Skive kommune"
Kontakt: Telefon: 9915 3513 / 2063 2191 eller tlla@skivekommune.dk
Dokumenter