Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En god dag i børnehaven - Skoven

En god dag i Skoven

”Hej børn! Her efter frugt skal vi alle på tur. Dem fra Emmas gruppe skal med Rigmor og Jørgen, og dem fra Antons gruppe skal med Karin og Johan. Vi skal ud og se på svampe og finde ting til juledekorationer.” Børnene kommer i tøjet, og så begiver de sig på tur. Antons gruppe er ikke gået ret langt, før en af børnene råber. ”Se en kæmpe støvbold! Er det ikke den man kan lave skovslik af?” ”Jo” siger Johan, ”men man skal altid huske, at svampe skal steges eller koges før man spiser dem. Vi kan tage dem med, når vi kommer tilbage, så kan vi lave skovslik over bålet.” Turen går videre. Der bliver fundet mange forskellige svampe, og der tages eksemplarer med hjem, så børn og voksne sammen kan finde navne på dem og se hvilke, der er giftige og hvilke, der kan spises.

Børnene finder også en masse agern, bog, kogler, mos og andet, vi skal bruge til forskellige ting i løbet af vinteren.

Med det der optager børnene mest denne dag er dog, at de finder ud af, man kan lave sine egne primitive drager og på den måde udforske vinden.  

Så en god dag for dit barn i børnehaven, er en dag, hvor barnet har været sammen med sine kammerater, samt en dag hvor barnet har fået nogle passende udfordringer, der har været med til at udvikle de færdigheder, det har brug for videre i livet.

Herudover er tid til at fordybe sig og eksperimentere med nye ting vigtige elementer i hverdagen.

Vi har et motto i børnehaven, der lyder:” Vi skal hjælpe hinanden med, at vi alle går glade hjem fra børnehave”.