En god dag i SpilLoppen
Det er midt om formiddagen i SpilLoppen. Nogle børn er i garderoben, hvor de trækker i udetøjet. De skal på tur til skoven med rygsæk og madpakker. Børnene er glade og tøjet kommer hurtigt på.
En pige bryder ud i sang:
”Hundrede høns i hønsegården, kom op at slås en søndag morgen. Da de var færdige, lå en kæmpemæssig æggekage.”!!
Mange af børnene synger med og bruger fagterne, som hører til sangen.
Pædagogerne smiler og er med på den spontane sang/leg.
Efterhånden er alle børn klar til afgang og de stiller sig ud foran SpilLoppen i en række med hinanden i hånden to og to.Indenfor står et par børn, som ikke skal med på turen. De vinker og råber ”god tur”.
De børn, som er hjemme i SpilLoppen bevæger sig ud i musik/motorik rummet. Nu skal der synges, spilles og leges. Pædagogerne opfordrer til at alle børn sætter sig på gulvet og så er der gang i sangen:”Jeg er en sørøverpapegøje. Jeg sidder og skråler i øverste køje. Skibet det gynger, og jeg gynger med. Jeg synger, imens vi sejler afsted. SKRATTERAT, SKRATTERAT, SKRATTERAT, SKRATTERAT og skruen er løs”.
Børnene synger ivrigt og ønsker næste sang: ”Rasleægget”, hvor de kan få lov at spille med rasleæg. Derefter spiller de på mange instrumenter, så som trommer, maremba, triangel, rytmepinde m.m. til sangen: ”Koen har 4 ben”.
Sådan fortsætter den dejlige dag i SpilLoppen.